Alle sider af bloggen

30. apr. 2011

Loppemarked & sæbebobler

I dag fik vi årets loppemarkeds debut i Jægersborggade. Det var ikke meget de voksne fik med hjem, men kæmpe succes for en 3 årig med boder i gulvhøjde og penge på lommen. Faktisk var hun så glad for sine ting, at jeg ikke måtte låne dem og tage et billed af dagens høst. Der mangler også en lilla drøm af et prinsesse slot på billedet.




Også årets investering, en sæbebobel pistol. Glæde all around.

29. apr. 2011

Navnemærker

Jeg er sådan én, som elsker navnemærker i tøj - så jeg er pt. igang med det helt store stryge-navnemærke-i-projekt, da mine drenge skal starte i institution på mandag.

Måske jeg er skadet af min pædagogiske baggrund, men synes mærkerne skal sidde, så de voksne nede i børnehaven nemt kan se dem. Vores mærker er bestilt på http://www.scannex.dk/




I øvrigt fantastisk så mange hjemmesko deres storesøster har haft. Bliver ved med at finde hendes gamle og give drengene på.

28. apr. 2011

Min første blog-give-away!

Så er jeg klar med min første blog-give-away!

Synes jo, at det er et fantastisk koncept, at man kan vinde de ting, som folk sidder og pusler med rundt omkring.

Så nu kan du få chancen for at være med i lodtrækningen om en hæklet "Bella og Bror" fødselsdagslagkage. Med perle-krymmel og glimmer glasur + flag!


Læg en kommentar på det her indlæg og få 1 lod. 
Læg en kommentar + bliv fast læser af min blog/tilmeld dig mail-opdateringen og få 2 lodder.

Vi trækker vinderen torsdag d. 5. maj.




27. apr. 2011

Dagens kække påfund...

Til lige at tage toppen af eftermiddagshysteriet.
Glade madder giver glade børn, eller..?

26. apr. 2011

Drengebukser

Har puslet lidt med nogle drengebukser her i påsken. Synes faktisk pasformen er rigtig fin, selv om det er lidt Sound of Music, at de er syet af vores gamle gardiner!


Og så kan man jo lærer at lade være med at lufte de lyse sommerbukser på græs..!

25. apr. 2011

Hæklet muffin

Hjemme designet og hæklet muffin til legekøkkenet. Med lyserød glasur og glimmer krymmel. Mmmm...


23. apr. 2011

Ella

Ella har selv valgt sit tøj i dag. Eneste kriterie var en solhat. Og den er der - under diademet.



Mini-tøj


Har hæklet tøj til tørrestativet i Træmandens dukkehus. Småt og fint med lille trøje, underbukser og håndklæde.

21. apr. 2011

Yarn-bombing, Stefansgade, Nørrebro

Se, hvad vi opdagede på vej hjem fra legeplads i dag. 
Der er nogen der har yarn-bombet Stefansgade lige ved Jægersborggade/Nørrebroparken.






Og jeg elsker tanken om, at der har siddet nogen derhjemme og hæklet, og så sneget sig ud og hængt det op.
Det kan man da kun blive glad af.

20. apr. 2011

Elsker blog-give-aways...

Og har lige deltaget i denne her  http://smilerynker.blogspot.com/


Og så lige to søde (meget bare) drenge på sansegyngen.

19. apr. 2011

Svensk Kitty

Det er en on-going kamp herhjemme at forene, hvad Ella synes er fedt, og hvad moren synes er pænt. Har her forsøgt med et kompromis.

 Hello Kitty, pailleter og pink til Ella. 

Origami-papir, japansk masking tape og en nedtonet Kitty til moren.

Origami papir fra Husflid, masking tape købt hos Lerche Design, pailleter fra Bog og Idé, Hello Kitty, sommerfugl og tekst klippet ud af svensk malebog.

18. apr. 2011

Spiderman meets Obama!

Billeder til fætter August.
Spiderman møder Obama! Synes, det er hylende morsomt. Tilsat lidt japansk masking-tape købt hos Lerche design (og to pæne rammer, når jeg får sendt min mor i Ikea) og så er drenge-værelset opdateret.


Mit helt store sy-projekt - færdig!

Blev endelig færdig i onsdags med min jakke, som har været nogle uger under vejs. Skal liiige ordne noget på lommerne, og rykke en knap, men er ellers særdeles godt tilfreds.

17. apr. 2011

Min gade, Nørrebro - nu i påske stemning!

Hele min gade er blevet påske-pyntet!

Det skete natten mellem fredag og lørdag - jeg tror, det er den flinke dame fra Dimseriet i Stefansgade, der står bag..?
I hele gaden er det blevet plantet påskeliljer og hængt påskekyllinger op. I HELE gaden! Det er altså virkelig hyggeligt.

Så nu må jeg altså også til at pynte noget . Tænker, at vores opgang godt kunne trænge til noget påske-pynt.



15. apr. 2011

Nye bukser og ny stol

Har lige købt tre nye børnestole fra We:Do:Wood. De er alt for fede! Har noget med børnestole, og denne her model passer perfekt ind hos os. Og så har vi just arvet nogle super cool drengebukser fra Boel Reedtz - kun en ægte dreng kan bære en toile de chine bux!



Fed stol, fede bukser, tykke fødder...

13. apr. 2011

Mini how-to-guide til lampeskærme

Har fået et par spørgsmål ang. foldning af lampeskærme. Her er så opskriften.
Samme princip for store og små. Husk! Jo flere foldninger (eller plisseringer), jo finere.


1.  Tag et rektangulært stykke papir eller tapet. Man må prøve sig lidt frem ang. længde og bredde.





2. Fold på midten.




3. Fold kanten ind mod midten.





4. Fold kanten ind igen. Fortsæt med at folde hele papiret så alle folder er lige store.




5. Så er den ene side foldet færdig.




6. Vend papiret.





7. Fold nu den anden side, hvor du "halvere" folderne, eller laver en slags musetrappe.




8. Og så skulle det gerne se sådan her ud.




8. Lav hul i den ene ende. Til de små er en hullemaskine fin. Til de store i tapet kan man bruge en hultang, eller en stor nål eller strikkepind. Det er helt sikkert lettest på de små...




9. Klips sammen. Eller lim.





10. Sæt snor eller bånd gennem hullerne. Bind knude og sløjfe.
Og til de små lampeskærme til dukkehus - sæt en diode cykellygte i, så der kommer lys i det lille hus.

Tadahhh!! 
Din egen hjemmelavede lampeskærm.

Mit HELT store sy-projekt


Jeg går på sy-hold hos Marapytta Line (marapytta.blogspot.com) og er i gang med mit hidtil mest ambitiøse projekt til mig selv. En quiltet forårs/sommer jakke i blå med lille stribe(fra Stof2000) - med Liberty foer og kanter (fra Tout Petit), og vintage plastik knapper købt på loppemarked for 5-6 år siden og gemt til det helt rette projekt.

Er så stolt af mig selv, at jeg kunne TUDE!

Og krydser fingre for, at den bliver færdig på aftenens sy-hold. Synes simpelthen, den er er fin, så fin (også selvom den ikke er helt færdig endnu)

Ikke også?!?





12. apr. 2011

Detaljer fra Træmandens dukkehus


Detaljer fra ét af de fineste og mest detaljerede dukkehuse, jeg kender!
Alt er lavet af Træmanden i størrelsesforhold 1:10. Selve huset må jeg lægge billeder ud af på et andet tidspunkt, men det er i 4 etager med 13 værelser, tagterasse og egen helikopterlandeplads på taget.
Kæmpe stort, fantastisk fint og med mega legepotentiale.

Mini tørrestativ (som kan klappes sammen) med klemmer.




Udendørs opdækning, komplet med hurricanes, vinglas og maki-ruller!





Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...