Alle sider af bloggen

28. jun. 2011

Masking tape

Jeg har virkelig kastet min kærlighed på japansk masking tape. Og har efterhånden en ok stor samling, som hænger fremme og pynter. Men synes måske godt, jeg kunne bruge lidt variation. Har meget af det samme...


Derfor må jeg hellere købe dette her:
Klik på billedet, for at lukke vinduet
Og dette her:

Klik på billedet, for at lukke vinduet

Og dette her:
Klik på billedet, for at lukke vinduet
Alt sammen set hos www.moodsshop.dk

27. jun. 2011

Sailor's love

Jeg fik aldrig fortalt, hvad jeg mere fik i gave på min fødselsdag.
Jeg fik bl.a. et armbånd fra Stinne Holm med et vedhæng i oxyderet sølv, som hedder Sailor's Love. Hun laver den også som ring og vedhæng til halskæde. Og jeg er helt vild med det hele.

(billedet er desværre lidt sløret. Det neon pink tørklæde er også en gave, købt hos Pico)


Jeg bliver nødt til at eje ringen i guld på et tidspunkt. Den er helt fantastisk.

26. jun. 2011

Børnebøjler

Min kærestes mor kom med fire bøjler til Ella her i weekenden.
Og min glæde var rimelig stor, da jeg opdagede, at det var de gamle, originale plastik børnebøjler, som Hookie har relanceret for nogle år siden.

Der er tre bøjler med Bambi motiv, og én med små kaniner.






 

Weekend uden planer

Vi har ikke lavet noget i weekenden.
Ikke sådan rigtig.
Men alligevel er der sket meget.

Alle tre børn er stoppet med sut. Sådan bare lige. For Ella har slået to fortænder løse og tandlægen sagde "slut med sut". Og Anton og Axel er stoppet i (tvungen) sympati. Og det er gået uden problemer.
Who knew det kunne være så let!
(det kostede kun en slut-med-sut-prinsessekjole, som hun har haft på lige siden)

Så skulle vi egentlig have været til fødselsdag lørdag, men det blev aflyst og vi endte i skoven. For første gang som familie (det var vist på tide...)


Så har vi haft en masse gæster, altså børnegæster. Fem børn fra gården har været oppe og lege i løbet af to dage. Der bor rigtig mange børn i vores gård. Og Ella er (næsten) stor nok til selv at rende ned (og op) lege.
Og så fandt Ella en ny ven, som lige er flyttet ind på nabo-altanen.


I dag, søndag, er farens fodbolddag. Og vi andre kalder den "underhold-tre-børn-alene-søndag". Maleri og découpage for store og små.





Så når man siger man ikke har lavet noget i weekenden, så er det jo løgn!


25. jun. 2011

Nøglesnor

Jeg er pænt træt af grimme reklame-nøglesnore, som man får udleveret sammen med sine arbejdsnøgler. Og som pædagog er det åbenbart ens lod at gå rundt med nøgler om halsen dagen lang. Havde lige 10 min her til aften og fik syet en ny.
Fin, ik?
Pepper ihvertfald pædagog-outfittet lidt op.

Det her er i øvrigt mit indlæg nr 100. Så det er vel en slags jubilæum? Hurra for bloggeriet!

24. jun. 2011

Give-away vinder og HURRA!

Vinderen af min blog give-away er trukket blandt alle 8 deltagere som har deltaget på bloggen og per mail (da kommentarene ikke virkede). Og vindere er
LYKKE S
som skal have skrevet Anton på sit billed. Send en mail til bellaogbror@hotmail.com med navn og adresse og så ryger den i posten.

spo.gs image


Har fejret min fødselsdag i dag. Med flere gode gaver. Det kommer der mere om senere. Nu skal jeg nemlig have sen, børnefri fødselsdagmiddag. Mmmm



23. jun. 2011

Før-fødselsdagsgaver

 Har fået gaver i dag!
Holdt her til aften kombineret 6 års og 29 års fødselsdag, for hhv. min nevø August og så mig.
Eller det vil sige, jeg mødte mest bare op hos min søster med tre flasker vin, børn i virkelig mærkeligt tøj, med stress + en datter, som i et fald ud af en sandkasse (?) havde taget fra med ansigt og tandsæt - ned på noget asfalt.
Men gaver fik jeg. Og vin. Og fik lige pulsen ned et øjeblik. Og så kan jeg se frem til en omgang Barn-Syg i morgen, på min rigtige fødselsdag. Og måske nogle mælketænder, som skal kigges efter i sømmene.

Men se, hvad jeg fik i gave!

Fint kort med fugl, neon pink elastik-bælte, neglelak fra Fnug, sæt med japansk maskingtape, Love Balm fra Jurlique, fin fin japansk/fransk bog om børneværelser i Paris, og (fra mig til mig) kosmetik pung fra Virgo, hvor der står "BRAVO! Quel beau travail". Rosende ord kan man ikke få nok af. 

21. jun. 2011

Sushi-og-Champagne-Tirsdag

Vi har en tradition hos os, som hedder Sushi-og-Champagne-tirsdag. Så lægger vi børnene  tidligt i seng og spiser sushi, og drikker lidt champagne og leger, at vi har fri for alle forpligtelser.
Kan anbefales!

Og her er så de sørgelige rester. Det smagte godt, alt sammen:)

20. jun. 2011

Bolsjestriper

I weekenden havde vi Karla til brunch med sin familie. Karla havde lige fået denne virkelig fine kjole fra Bonton i smalle røde og hvide striper. I øvrigt en simpel model, hvis man (som jeg) overvejer at sy noget lignende.


Jeg har prøvet at google stof i samme smalle stiber, men har ikke fundet det HELT rigtig endnu.

Til gengæld har jeg fundet nogle lidt bredere striper på www.stofogstuff.dk




Så jeg tror måske Ella (og jeg) kommer til at gå sommeren i møde i bolsje-striper!



18. jun. 2011

Lørdag i billeder

Alléen på Assistens Kirkegård


Ella og far

Ae ae, brormand....

Total vild ballon

Love! På fælledvej

Og lidt shopping.
En buksedragt fra Noa Noa Miniature. Så Ella har noget til sommerens fester. 

17. jun. 2011

Granny-stripes

Er i gang med et hæklet tæppe i granny-stripes.
Måske som barselsgave til min venindes datter, der kommer til efteråret?
Så kunne man måske hænge det over kalechen. Tænker det må være så rart at ligge i en barnevogn og kigge op på alle farverne og lyset, som skinner i gennem.



Hæklet i mønsteret 2 dobbeltestangmasker, 1 luftmaske. Simpelt og hurtigt!

Mere udførelig forklaring kan findes her

16. jun. 2011

Hæklet flag-ranke

Jeg har tidligere skrevet om hæklede flag-ranker i indlægget her.
Og jeg havde fundet en opskrift og det hele. Men når jeg har tid til at hækle, har jeg sjældent tid til at finde opskriften frem - for oftest er det, mens jeg putter børn, at jeg har tiden. 
Så jeg endte med en hjemme-lavet version, som er simpel, og fungerer. 




Jeg har brugt hæklenål str. 3. Synes den passer fint til både tynde og tykke garner. Jeg har hæklet af en masse forskellige rester, så kvalitet og tykkelse har varieret.

Start med 15 luftmasker.

Hækl to rækker dobbeltstangmasker (db-stng).

På 3. række springer du første maske over og rækker ender på 14 db-stgm.

På 4. række springer du første maske over og rækken ender på 13 db-stgm.

Osv...

Til sidst har du én maske tilbage og så er flaget færdig!

Giver det mening? Ellers spørg!

14. jun. 2011

Køkkenhave

Jeg var på Bispeengens bemandede legeplads i dag, som også kaldes Den Runde. Den ligger bagved Netto i Hillerødgade på Nørrebro.
Og rigtig godt gemt bag de høje huse i Lundtoftegade, og lige i skyggen af noget motorvej.

I øvrigt en fed legeplads for både store og små, hvis der er nogen der mangler inspiration lørdag eftermiddag. 

Ved indgangen har et ældre ægtepar fået lov at dyrke en lille firkant jord, og de har lavet den fineste lille køkkenhave, midt i ghettoen og al betonen.
Sådan en fint lille lyspunkt!





13. jun. 2011

Tvillinge-info

Jeg er ved at samle alle mine tips og tricks til livet med små-tvillinger. Klik her hvis du vil vide mere!


Anton og Axel et par timer gamle.
På hhv. 3000 g og 3500 g.
STORE tvillingedrenge!

10. jun. 2011

Endnu en quiltet jakke

Tredje og sidste quiltede jakke fra min hånd denne sæson: En tøse-jakke til Ella, syet i hendes gamle KraghRosenberg babysengetøj.
Jakke mønsteret er lavet af Marapytta Line.


Kompromiset i denne jakke er Barbapapa foeret (næste foto) og paillietterne på ryggen, som viste sig at være en SUPER cool detalje! 
Man kan godt sy det på med maskine og længste stinglængde, men jeg knækkede to nåle, så jeg endte med at sy halvdelen på i hånden. Jeg limede paillietbåndet på med quilte-spraylim, så det ikke flyttede sig, mens jeg syede. Limen kan vaskes af med en våd klud.
Babuska knapperne er fra malika-rosa. Barbapapa stof fra Netto.




 Til efteråret skal jeg igang med drengejakker til Anton og Axel. Watch this space...

9. jun. 2011

Bare ben og våde tæer


På vej hjem fra syning hos Marapytta i går regnede det. Sådan noget lækker sommerregn med lune vandpytter. Så jeg tog turen Vesterbro-Nørrebro i bare tæer, Christiania-cykel og afklippede cowboy-shorts - den slags som jeg også gik med i 5. klasse. Ren nostalgi på en onsdag aften.

7. jun. 2011

Tiedye og leopardprint??

Man har som bekendt et standpunkt, indtil man tager et nyt. Og jeg ville have forsvoret, at tiedye og leopardprint ville snige sig ind i mit hjem og garderobe.
Men.. det er sgu meget cool. Ikke?
Alle fotos fra ankerliving.dk

Klik på foto for at lukke - © Ankerliving.dk





6. jun. 2011

Hyldeblomstsaft-opskrift + insider-tip til by-folket

Min kæreste er den mest gastronomiske af de voksne herhjemme. Og typen, der - i modsætning til mig - godt kan lide at lave mad. Og hyldeblomstsaft! 
Jeg kan tilgengæld godt lide at spise hans mad og drikke saft til.

I går var han i Hans Tavsens Park med Ella og Anton for at bade i springvandet.
På vejen hjem gennem Nørrebroparken, den del som ligger tættest ved Jagtvej, er der FYLDT med hyldeblomster netop nu.

Så hermed et insidertip til alle jer, som ikke liiige kommer ud i forstæderne/naturen, men som godt kan lide hjemmelavet hyldeblomstsaft alligevel. Afsted til Nørrebroparken med jer!


Opskrift på hyldeblomstsaft a la Nørrebro:

45 hyldeblomstskærme fra parken
4 øko citroner
2 kg øko rørsukker
2 l vand
citronsyre

Blomsterskærme skylles og stilken skæres af. Citroner vaskes og skæres i skiver og lægges i stor skål eller gryde.
Sukker, vand og citronsyre (kig på posen for dosering) koges op til en lage, og hældes over hyldeblomster og citronskiver.
Dæk skålen til fx med film og stil den i køleskabet. Rør i den efter 3 dage.
Si saften.
Hæld på atamonskyllede flasker og luk til. Opbevares køligt.
Saftes fortyndes inden den drikkes.

Uhmmmmmmm..! Og SÅ er det sommer.

5. jun. 2011

Man bliver så glad...

... når man opdager noget, man ikke vidste var der. Derfor blev jeg så glad, da jeg faldt over denne blog. For jeg har længe gået og pønset på nogle hælkede flagkæder og fødselsdagsflag. Men de sidste forsøg er blevet helt ved siden af, og jeg gider ikke opfinde den dybe tallerken hver gang.
Og så var der én, der havde tænkt tanken for mig. Skønt! Og fine, fine billeder også... Har lige lånt et.




4. jun. 2011

Feriestemning

Feriestemning er når man...


...bygger hule på altanen...


...tager på legeplads med vennerne...


...kan gå i bad udendørs...


...har tid til at tænke tanker...


...må tømme grill-buffeten...


...må være med, når de store spiller fodbold i haven.

1. jun. 2011

Nederdel med strut i! DIY

Har syet denne nederdel på en times tid. Mønsteret er hjemmelavet og ganske simpelt og resultatet helt vildt fint!



For en str. 104 (ca. 3½ år) skal du bruge:

  • 1 stykke stof i målene 30 cm x 200 cm (sy evt. flere baner sammen)
  • 1 stykke stof i målene 25 cm x 200 cm
  • 1 stykke stof i målene 14 cm x 100 cm
Sy de store stykker stof sammen på de korte sider, så de bliver til to store "rør".  
Indstil symaskinen til den længste stinglængde.

Læg de to "rør" sammen (skørtet). Det korte stykke med vrang mod det langes ret, dvs. det korte yderst. Sy halvvejs, uden at hæfte ender. Sy så den anden halvdel.

Sy linningens korte sider sammen.

Rynk skørtet så det passer til linningen. Rynk en halvdel ad gangen, så er det mere overskueligt.

Sy linningen på det rynkede skørt- linningens ret mod skørtets vrang!

Fold linningen over sammensyningen. Og sy linningen fast fra retten, så tæt på kanten som du kan. Husk en åbning til elastik.

Sæt elastik i, sy åbningen sammen, læg skørtet op og voíla! Et sommer skørt.

For ekstra detalje kan du sætte en sløjfe på.

Giver det mening? Eller spørg!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...