Alle sider af bloggen

Viser opslag med etiketten Strik. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Strik. Vis alle opslag

4. feb. 2012

Islænder





Vi har fået denne skønne lilla islandske cardigan af min søster. Den er strikket af intet mindre end en overlæge fra Reykjavik sygehus. Og den blev sendt til Danmark med én fra min søsters studie. Mi søster havde "bestilt" hjemmestrik fra Island og så strikkede overlægen lige en ekstra. Og den fik vi. Den er helt vildt fin, Ella elsker den, jeg ligeså. Og så passer den jo til klimaet pt.
Her er vi lige kommer hjem fra fødselsdag. Vi har cyklet 5 km i bidende frost med tre kolder børn i Christiania cykel, pakket forsvarligt ind i tæpper, men med kolde næser og ditto fingre. Det var for sent til at begynde på aftensmad da  vi kom hjem, så de fik havregrød til at varme sig på. Ella beholdt trøje, termobukser og halsedisse på. Så koldt var det.

26. nov. 2011

Nisser på tur

Store A og lille a med hjemmestrikkede nissehuer fra mormor. Jeg har lovet at lave kvasten. Og måske brodere navn på.
Opskriften på huerne er simpel: 80 masker på strømpepinde nr. 4. Strik der ud ad og tag ind på hver 10. maske når huen har ønskede længde. Så bliver den lang og fin.

14. nov. 2011

Strikket nederdel

Jeg fik strikket den her nederdel til Ella i weekenden. Jeg har fået gjort et indhug i alt mit restegarn og resultatet blev en multi-farvet sag med striber og hæklet bindebånd.
Og så blev det en nederdel, som rent faktisk passer i størrelsen. Det er altid lidt et sats, når det er egen opskrift. Men fin blev den. Og lækker varm om måsen her til vinter.

I dag står programmet på pasning af to styks syge unger med feber og hoste. Så mon ikke, jeg kan komme igang med mit næste strikkeprojekt, mens patienterne ser Ramasjang.

22. sep. 2011

Vendestrik

Jeg har lært noget nyt i denne uge. Jeg har lært noget, som hedder vendestrik, hvor man, i stedet for at stikke pinden ud, strikker tilbage. De forklarer det meget bedre i bogen Børnetøj 4-7 år fra forlaget Vingefang, hvor jeg har læst opskriften. Jeg har stikket en test-hue til at starte med, men den er desværre meget lille og langt fra en str. 4 år. Så jeg må lige tilpasse opskriften, og så ellers tage hul på årets strikkesæson med noget vendestrik!

9. sep. 2011

Er det bare mig?

-eller er det ved at være strikke sæson???
Jeg har lige fundet min gamle Hønsestrik bog frem-den originale fra 1973. Og glæder mig stadig over kombien strik og politik. Som forordet til bogen: "Hønsestrik er et OPRÅB mod garnfirmaerne...et OPGØR med de sædvanlige strikkebøger...et OPRØR mod de fastlåsende opskrifter, der ikke får os strikkere til at digte og fantasere i strikketøjet!"
Så strik for helvede!
Jeg går i hvertfald snart igang med huer.

10. mar. 2011

Mere strik og søde børn

Så blev de tre halstørklæder til de tre unger færdige. Garn fra bl.a. Husflid og Strikkeboden på Runddelen.  

 
Og så lige ét af de prisløse fotos af Ella og bedste veninden. Som har byttet tøj (igen). Det er Snehvide til venstre og Askepot til højre.  

5. mar. 2011

Strik


Det er måske lidt sent i sæsonen at begynde at hive strikketøjet frem, men er lige i dag startet på ét ud af tre børnehalstørklæder. Har kastet min kærlighed på noget neongarn - i akryl... Men sammen med noget lækker uld bliver det rigtig fint. Og med en vest og et tørklæde, så burde man være forårs-legeplads-lørdag-formiddags-klar.
(Måske jeg skulle lave et til mig selv også... Og en hue. Med kvast)
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...