Alle sider af bloggen

31. dec. 2011

Nytår

Så blev det årets sidste aften. Min kæreste har lavet mad hele dagen. Ungerne har fint tøj på. Ella har sågar fletninger og sløjfer i.
2011 har været et meget langt år. På mange måder nok det længste nogensinde. Men samtidig er der sket nogle skønne ting. Bloggen her fx.
Mine 3 ord (nytårsfortsæt om man) vil for 2012 er:
Overblik
Afklaring
Overskud
Måske lidt kryptisk, men det giver mig mening:-)
Godt nytår og god fest!
Tak fordi du læser med.
Kh. MiA

Retro sæk






Jeg har været så heldig at overtage 117 liter Krøyer-kugler (jeg ved ikke præcis, hvor mange liter, men det er mange). Sækkepuden måler 120 cm x 130 cm. Og så fik jeg endelig syet et yderbetræk. Valget faldt på en ægte gang retro!
Brune og orange blomster på den ene side, og en del af en gammel Bjøn Wiinblad-dug på den anden side (er det ikke næsten helt blasfemisk at bruge Wiinblad stof til det? Nu gjorde jeg det ihvertfald...)
Ella synes, man ligger utrolig godt i den, når man skal se Pippi DVD, men jeg synes den skal ligge på ungernes værelse, under ribben, så man ikke falder ned og slår sig.

30. dec. 2011

Jeg, en vinder.

I vores gade har vi en skønt koncept, som hedder gade-julekalender. Man pynter sit vindue med en dato, som man får udleveret første søndag i advent, og så bliver vinderen kåret efter jul. Læs mere her. Og her

Og i år vandt vi simpelthen. To flasker champagne til nytårsaften i morgen. Sponsoreret af Vinbaren i Stefansgade. Skøønt, siger jeg bare.

Min kæreste stod for oppyntningen i år. Og da vi bor på 4. skulle det være noget, som kunne ses fra gaden - så det blev et 12-tal for d. 12. december. Og så en hel masse runde papirs-snufnug i alle vinduer i opgangen, fra stuen til 4. og så selvfølgelig også hos os. Smukt!

Isak



Jeg fik disse fine, fine kopper/krukker i uventet julegave af min kæreste (vi giver ellers ikke hinanden gaver, men plejer at finde en bolig-ting i januar, som vi begge kan lide. En super god måde at få opgraderet sit inventar på)
Men jeg fik disse to fra svenske Isak, som i øvrigt også har en blog .
Og jeg bliver nok nødt til at have flere, for de pynter så fint på min hylde.

29. dec. 2011

2 års fødselsdag

Lille A kysser Store A

Anton og Axel har fødselsdag i dag. De bliver 2 år og vi har holdt et brag af en børnefødselsdagsfest. Jeg var ikke nær så forberedt, som jeg havde håbet, men vi havde en fantastisk dag:
Kusine Ingeborg havde overnattet og var med til morgensang og fødselsdags-croissanter.
Vi var 2 timer i gården og lege med verdens bedste naboer, og fik varm kaffe og kolde tæer.
Fødselsdagsdrengene fik en lur. Ella og Ingeborg lavede perleplader. Jeg dækkede bord. Og faren byggede altså lige en fin, fin slagbænk, som I får billeder af på et senere tidspunkt. Den fortjener et indlæg for sig.
Kagerne kom fra Lagkagehuset og der var champagne til de voksne. Kan det så gå galt?
Anton havde lidt feber, men det blev opvejet at de fantastiske gaver. Jeg kan nævne Brio-hængebro og skinner, Barbapapa-togsæt, Thomas Tog-togsæt, to kæmpe æsker med Bosch legetøjs værkøj og en Zhu Zhu pet til hver i en lidt maskulin farve (man bliver vel inspireret af søster).
OG så fik vi også en lille gran-kusine i dag.
Kan det blive bedre?










Og jeg fik lavet lidt pynt også! I går aftes kl. sent. A og A 2 år... Havde ellers mine tvivl om jeg ville nå det.

28. dec. 2011

Underskuds-pynt

Jeg skulle egentlig have kørt den helt store omgang hjemmelavet fødselsdagspynt i stilling i dag. Det var planen.
Men næsten-fødselsdagsdrengene Anton og Axel har været sløje og ekstremt pjevsede og sure i dag. Nu med feber. Og vi har kusinen til overnatning. Og manden er ved at bygge ny slagbænk. Fra bunden. Som gerne skulle kunne rumme nogle gæsters numser i morgen.
Så jeg tror ikke jeg når helt så meget, som jeg gerne ville.
Tilgengæld har kusinerne det skønt. Og der bliver krammet. Og det bliver jo fødselsdag, hjemmelavet flag eller ej.
Måske vi er ude i en gang underskuds-pynt. Dvs. den manglende slags. Vi satser hårdt på Cowboy tema næste år!

27. dec. 2011

Legeplads, Baggesensgade




Vi fandt en hidtil ukendt legeplads i går. Den er helt sikkert kendt af en masse andre, men af én eller anden grund er vi altid gået forbi uden at opdage den.
I Baggesensgade oppe ved Søerne ligger den. Og den er bemandet, hvilket på Nørrebro betyder, at den værste hærværk bliver holdt i skak, og at der er cykler og legeting ude på hverdage. Og toiletter, som bliver gjort rent. Hurra!
Super fint sted med noget for de store (bl.a. svævebane og kæmpe klatrestativ) og noget for de små (lille klatrestativ og "ble"-gynger).
Læg vejen forbi. Og husk en kaffe fra Kaffesalonen på vejen. God tur.

26. dec. 2011

Sommerfuglen


Hermed blev Ella's sommerfugl færdig. Aldrig har en H&M cardigan set finere ud. Det er simpelthen en skøn måde at pimpe det gamle børnetøj. Her med både guld og sølv. De pink perler på vingerne er mini Hama perler i neon.
Det var da fantastisk heldigt, jeg lige kom på broderi kursus hos Karen Marie - for det har virkelig udvidet min horisont!
Jeg fik i øvrigt broderigarn og - ramme i julegave OG (meget appropos) et gavekort til Sommerfuglen - altså butikken.

25. dec. 2011

Dagen derpå...

...har vi hentet de børn, som gik omkuld i går hos mormor, og som vi ikke nænnede at vække og sætte ned i en kold Christiania cykel kl 23.30. Vi har leget i gården, vi har nydt alle gaverne og samlet alle delene til Duplo bondegården.
Nu er faren ved at putte alle børn til middagslur oven på en dejlig frokost. Når ungerne sover, er det de voksnes tur til at slappe af. Og jeg sidder lige nu og blogger, broderer og hviler ørene og hovedet, og venter på stilhed.
Foto er fra Assistens Kirkegård i går, hvor vi opdagede et træ pyntet med guldæbler. Så fint.
God jul fra os på 4. sal.
Kh. MiA

24. dec. 2011

Børnegaver


Ella var med sin far på arbejde her den sidste arbejdsdag inden jul. Og det er jo heldigt, at faren har et træværksted, hvor man kan hygge sig hele dagen. Her kan man bl.a. lave mosaik hjerter og male én af fars fine giraffer. Måske som julegaver til familien, hvem ved...! Det vil nok vise sig i aften.

God jul fra Nørrebro.
Kh. MiA

23. dec. 2011

Bukser med flæse + det løse





I onsdags var jeg til syning hos Marapytta Line i Rum11. Og jeg synes det var tid til at sy en Marapytta klassiker: flæse buksen. Her syet i noget smukt gammelt stof med markblomster.
Jeg fik også liige syet to par gamacher til Ella-hvilket er ultra-nemt og pænt, specielt hvis man har adgang til en overlocker (kommer aldrig til at købe gamacher igen!)
Så nu er juleoutfittet i hus, i hvert fald børnenes.

22. dec. 2011

Sommerfuglebroderi


Jeg er gået i gang med at brodere lidt igen.
Lige nu er projektet en sommerfugl på ryggen af Ella's cardigan. Det blev meget børnetegningsagtigt, og det var ikke helt med vilje. Den blev sgu lidt mere skæv end forventet.
Men stadig fin. Ella forslog, at der skulle stå sommerfugl i guld. Smart:-) 

Endnu flere julekort



Kører stadig Mumi-julekortstilen. Krydret med lidt Barbapapa. Håber de bringer glæde, dér hvor de ender.

21. dec. 2011

Hippie cirkel



Hvad skal man lave en december aften når ungerne sover og opvasken er klaret?
Så skal man da klippe ca. 150 bittesmå trekanter ud og lime dem på karton, og lave sig en hippie-cirkel (læste på en anden blog om én, hvis mand havde døbt hendes kunstværk det samme, og synes sgu egentlig det var meget passende).
Synes patchwork udtrykket er super fint og den sorte stjerne i midten bryder det pusse-nuttede, så det ikke bliver alt for blødt.

Trekanterne er et mix af Retro Villa tapet, origami papir fra Tiger og papir købt i Dimseriet og hos Husflid. Rammen er fra Ikea.

Kh. MiA

20. dec. 2011

Flere julekort


Så blev der to julekort mere klar til afsendelse. Se det første her .
Vi kører, som I kan se, Mumi-tema hele vejen.

Vanillekranse


Faren i huset bager og bager. Og bager så lidt mere.

Her er det vanillekranse, efter opskrift fra Claus Meyer .

Vi kører lidt Skæg med Bogstaver-stilen, men det er stor succes hos bogstav-glad 4 årig. Og hendes mor. Og så vil jeg i øvrigt hellere have, at ungerne propper sig med hjemmelavede småkager, end alt muligt andet.

Kh. MiA

19. dec. 2011

Retro Villa tapet



Jeg har endelig fået 6 måneders dårlig samvittighed op på væggen!

Dét tapet vi købte i sommers hos Retro Villa er laaangt om længe oppe. Og det ser SÅ fint ud!
Det tog kun en times tid at få op - og ikke flere uger, som da jeg sidst satte tapet op i dét værelse, hvor jeg i øvrigt ikke kunne komme op når først jeg sad på gulvet (jeg var højgravid med tvillinger). Jeg er SÅ glad for resultatet, og er lige så glad for at være sluppet af med det ellers rigtig fine lilla Holly's tapet. Det dur altså ikke i en voksen-værelse.

Retro Villa tapetet kan købes her, hvis der er nogen som bliver inspirerede.




Sommerfuglen


Så blev sommerfuglen til Ella færdig.
Det er jo bare den skønneste måde at pimpe en H&M cardigan på. Det lyserøde perler på vingerne er mini Hama perler i neon pink.
Bogstaverne er syet i guld. Lige noget for en 4-årig, som elsker at stave. Og elsker guld.

Kh. MiA 

Ps. Fik i øvrigt et gavekort til Sommerfuglen (altså butikken) i julegave. Så skal der shoppes broderi tilbehør. Juhuu!

18. dec. 2011

Mumi-julekort


Det startede med Hama perler og en bogstav-perleplade, i indlægget her. Det var egentlig Ella's adventsgave, men jeg var også slemt begejstret.
Og det endte med et julekort med Mumi-mor.

Mumi-udklip er fra en Mumi bog, som mine tvillingedrenge desværre har revet i stykker. Bogstaverne er som sagt Hama perler, her limet på karton med skolelim. Sløjfen er bundet af polyester snor fra Tiger.

Så kan jeg da vist godt smutte på posthuset og sende årets julepost (mangler bare lige at lave 3-4 stykker til...)

Kh. MiA

Hama perle bogstaver

Ella's adventsgave i dag var neon pink Hama perler og en bogstav perleplade (det er jo super skønt at glæde sin datter med en god gave, men også lidt skønt, at jeg også kan bruge det).
Ella synes det var top fedt og lavede hele alfabetet med det samme.
Og så var det, at årets julekort blev født. Tænker Hama bogstaver på karton med et lille udklip af noget og en lille hilsen også. Dét er da en vinder! (havde ellers ikke planer om at sende julekort i år, men blev grebet af begejstring over eget påfund-som det ofte sker) 
Så når ungerne lige om snart går omkuld, så skal jeg ned og klippe klistre.
Og spise resten af den andesteg, sovs og hjemmelavede rødkål, som kæresten diskede op med til frokost. Mums!

Tankevækkende



Jeg læste noget spændende i går. Som på én eller anden måde opsummerer mange tanker hos mig.
 Du kan læse artiklen her . Og læse indlægget, som fik mig over på artiklen her. Tankevækkende og meget rigtigt - for mig.

17. dec. 2011

Når far har tømmermænd...


...tager mor på tur med ungerne - forbi Ricco's (min kære ven i Stefansgade OG Ryesgade), til Tårnlegepladsen, ned til søerne og op til moster på 5., som kastede lun lasagne efter os.
Vi kom trætte hjem til far i køkkenet, og 100.000 vanillekranse, ligeså mange brunkager og duften af hjemmelavet rødkål. Rimelig flot, når man tænker på grunden til vi tog afsted.

God lørdag til folket.

Kh. MiA

15. dec. 2011

Hvilken type er du?


- som mor altså? Den glade, hjemmebagende slags, som sylter og koger, spiller brætspil hele eftermiddagen, og serverer øko-snacks i mens?
Eller hende, som råber op ad trappen, fordi ungerne ikke gider gå til 4., putter neglelak på mens hun hakker løg, danser til Medina, og som vælger at have en ja-til-kage-dag, fordi alternativet er for uoverskueligt?

Nogen gange føler jeg mig som den vildeste fusker. For er jeg overhovedet voksen nok til at have familie og børn? Og hvilke barndomsminder er det lige, jeg giver mine børn om deres mor? Hende som altid brændte maden på, og var på blogger...

Ønsker fra Cmyk


Jeg ønsker mig dette fine billede set i Cmyk kld. i Jægersborggade. Hvis man ikke lige kan se det, står der "you're so strong", "you too". Elsker den der retro-fransk-børnebogs-vibe. Det er lige mig. Det er lavet af Michelle Carlslund og kan købes her. Michelle Carlslund har også lavet et andet af mine ynglings billeder, som hænger i mit soveværelse, og er én af de første ting jeg ser om morgenen. Det minder mig om at blive ved med at lave det, jeg godt kan lide.

Blev også lidt glad for dette billede: "Tænk hvis jeg hele tiden har været lige der, hvor jeg går og drømmer om at være". Tankevækkende, specielt når man, som jeg, overvejer sin position i verden. Kan købes her. Det er lavet af Lisa Lundø Strøander.


Begge er på min ønskeliste.

Kh. MiA

14. dec. 2011

Dyre jakker

little goodall 4 Attention animal lovers, cute cosy coats by Little Goodall

Spottede de her fede, fede børnejakker først det ene sted og siden det næste, og så fandt jeg webbutikken, og så er den LUKKET pga. for mange ordre. Heldigvis åbner den igen til januar.
Fine, ikk?
Tror nok liiige, der er nogle drenge herhjemme, som ville gå amok over de her jakker.
Måske man skulle lade sig inspirerer til forårsjakkerne, som snart skal sys? Mmmm...
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...