Alle sider af bloggen

Viser opslag med etiketten Hæklerier. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Hæklerier. Vis alle opslag

14. mar. 2012

Hæklet gulerod



Ella's kanin, Stjerneglimmer, var sulten i går eftermiddags. Og så måtte moren jo lige hæklet en gulerod midt i lege-aftaler og fiskefrikadeller.
Men det er heldigvis et super nemt projekt, hvis man kan hækle bare en smule: Man hækler en halv kugle (tjek google for opskrifter på kugler), fortsætter med samme antal masker indtil guleroden er den ønskede længde. Hækl toppen på samme måde, som den anden halvdel af en kugle. Derpå hækles nogle blade, jeg har bare hæklet tre stangmasker indtil de bladene var ca. 5-7 cm lange.
Nu kan Stjerneglimmer spise sig dejlig mæt.

(bemærk i øvrigt, at kaninen er bundet med et snørebånd, så den ikke løber væk...)

5. mar. 2012

Pinterest

Jeg fandt lige nogle af mine egne muffins på Pinterest! Hvor fint, at der er nogen, der har pinnet lille mig:-)

Pinned Image

16. feb. 2012

Flere hæklede kugler

Jeg hækler og hækler bitte små kugler. Jeg har opfundet min egen metode, men du kan se en vejledning her.
Det tager ca. 5 min at lave én, så det er noget man godt liiige kan klare i pausen på arbejdet eller mens ungerne ser film.
Jeg har ikke helt afgjort, hvad de skal bruges til, men nu har jeg lavet nogle om til hårelastikker til Ella. Og måske også til mig. Eller bare til gave.
Jeg mangler stadig at finde de der hårspænder, man kan købe med et "hul" i, hvor man kan sy kuglerne fast.
Nogen som helt tilfældigvis ved, hvor man kan finde disse hårspænder?



14. feb. 2012

Kugle-spænde



I går eksperimenterede jeg lidt med at hækle små kugler. De her har en diameter på ca. 1½ cm. Egentlig var de til de muffins, som jeg laver til shoppen, men blev lidt grebet af det, og hæklede et par ekstra, som kom på et hårspænde. Og det blev da helt godt. Måske man skulle hækle en MASSE kugler og sætter sammen til noget? Tror det kunne blive SKØNT med 20+ på en broche eller hårbøjle!

13. feb. 2012

Flere muffins + et link




Så er der fire muffins, som er klar til afgang. De skal hjem til Sigga på Vesterbro, hvis mor har bestilt dem.
Ligende kan bestilles i bellaogbror-shoppen, hvis du er interesseret i at pimpe dit legekøkken:)

23. jan. 2012

Klar til afgang

Så blev den sidste muffin pyntet og gjort klar til afgang. Den skal sendes til Westmose, som vandt min muffin give-away.
Du kan i øvrigt bestille ligende muffins (eller lagkager) her i Kageboden, hvor du også kan se priser.

9. dec. 2011

Vanteclips til voksne


Har opdaget, at i disse smartphone og børne-tider, hvor det tilmed er koldt, tager man vanterne af RIGTIG mange gange i løbet af en dag. Og jeg mister altid mine vanter.
Mine unger har alle vanteclips og så tænkte jeg, at dét er da ikke kun til børn. Det er da ligeså meget til mig!
Og dermed blev statement vante-clipsen født. Her i en hæklet neon udgave.
Og jeg syntes sgu det er smart-og praktisk. Og det pynter.

Hvad siger I? Holder det?

23. nov. 2011

Hæklede julekugler






Har lavet et par hæklede julekugler til min veninde. Og trykt "God jul" på noget hvidt bånd.
Og vupti, julepynt!

16. nov. 2011

Kugler på række




Jeg er stadig igang med at udvikle mine kugler!
Her er det tre karry-gule på række på en hårspænde. Synes stadig min teknik skal forfines, men øvelse gør mester. Og det går hastigt fremad! 

15. nov. 2011

Hæklet muffin

Jeg er vendt tilbage til at hækle muffins efter at have lavet flere lagkager. Og jeg er ude i en ny muffin version - nu med hæklet bær på toppen. Er i det hele taget blevet grebet af at hækle kugler. De må kunne bruges til hårpynt, eller julepynt eller huepynt. Kugle-fotos følger!

9. nov. 2011

Hæklet gulvtæppe DIY




For nu lige at følge op på dette indlæg så vil jeg her give en ultra simpel forklaring på hæklede gulvtæpper.
Jeg har ikke selv haft succes med det, men det skyldes, at det blev noget rod, da jeg vaskede mit - ellers rigtig fine - tæppe.

Man skal bruge:
  1. en masse stof. Det klippes i strimler på ca. 2-2½ cm bredde. Jeg understreger klippe fordi, hvis man river det, kommer der en masse tråde, og så er det, at det hele bliver knudret sammen i vaskemaskinen. Klip lange strimler, så man ikke hele tiden skal skifte strimmel. Når man starter på en ny strimmel, overlapper den nye strimmel den gamle med 10-15 cm. Ingen knuder, tak!
  2. en hæklenål str. 10.
Start med 6 luftmasker, som samles til en ring.
I ringen hækles 12 stangmasker (1. omgang)
(jeg hækler omgange, men man kan også hækle i spiral, jeg synes bare at omgange er lettere at holde styr på.)
2. omgang: hækles 18 stangmasker
3. omgang: hækles 24 stangmasker
4. omgang: hækles 32 stangmasker.

Der skal med andre ord tages 6 masker ud i hver omgang (virkeligheden hækler man en sekskant og ikke en cirkel)

Så bliver man bare ved, indtil man har den diameter, man ønsker. Et voila! Fini.

8. nov. 2011

Hæklet gulvtæppe

Min søsters veninde har hæklet dette gulvtæppe af stofstrimler til min nieces værelse. Og det er virkelig fint. Jeg har forsøgt at hækle med stofstrimler før, men det blev mildest talt noget rod. Måske man skulle prøve igen? Kræver kun en hæklenål str. 10 og en masse stofrester. Burde kunne klares hen over vinteren. 

4. nov. 2011

Hæklet lagkage

Så blev den her lagkage endelig færdig!
Den skal afleveres i morgen, så det var lige i tide.
Nu er den pyntet med perler og et "cocktailbær" på toppen. Og helt klar til afgang til en heldig fødselsdagspige, hvis mor har bestilt den.

17. jun. 2011

Granny-stripes

Er i gang med et hæklet tæppe i granny-stripes.
Måske som barselsgave til min venindes datter, der kommer til efteråret?
Så kunne man måske hænge det over kalechen. Tænker det må være så rart at ligge i en barnevogn og kigge op på alle farverne og lyset, som skinner i gennem.



Hæklet i mønsteret 2 dobbeltestangmasker, 1 luftmaske. Simpelt og hurtigt!

Mere udførelig forklaring kan findes her

16. jun. 2011

Hæklet flag-ranke

Jeg har tidligere skrevet om hæklede flag-ranker i indlægget her.
Og jeg havde fundet en opskrift og det hele. Men når jeg har tid til at hækle, har jeg sjældent tid til at finde opskriften frem - for oftest er det, mens jeg putter børn, at jeg har tiden. 
Så jeg endte med en hjemme-lavet version, som er simpel, og fungerer. 




Jeg har brugt hæklenål str. 3. Synes den passer fint til både tynde og tykke garner. Jeg har hæklet af en masse forskellige rester, så kvalitet og tykkelse har varieret.

Start med 15 luftmasker.

Hækl to rækker dobbeltstangmasker (db-stng).

På 3. række springer du første maske over og rækker ender på 14 db-stgm.

På 4. række springer du første maske over og rækken ender på 13 db-stgm.

Osv...

Til sidst har du én maske tilbage og så er flaget færdig!

Giver det mening? Ellers spørg!

19. maj 2011

Forsøg udi etage-kage

Ella ønskede sig en hæklet kage med lyserød glasur. Så jeg har lavet denne her, som også er et forsøg med etage-kage. Den er hæklet i ét stykke, og pyntet med diverse perler. 
I kan nok se jeg lader op til den helt store hæklede bryllupskage!



Se mere hæklet bagværk her.

9. maj 2011

Mere hæklet bagværk

Har hæklet denne jordbær-lagkage til Ella i dag. Hun blev noget fornærmet over, at den første lagkage ikke var til hende, men indgik i min blog-give-away. Det vakte tilgengæld lykke med et hæklet jordbær.


Overvejer helt seriøst at hækle en bryllupskage i flere lag. Det kunne være sindssygt flot. Og måske lidt overdrevet.
Men utrolig fedt i et legekøkken.
Ikke?!

25. apr. 2011

Hæklet muffin

Hjemme designet og hæklet muffin til legekøkkenet. Med lyserød glasur og glimmer krymmel. Mmmm...


23. apr. 2011

Mini-tøj


Har hæklet tøj til tørrestativet i Træmandens dukkehus. Småt og fint med lille trøje, underbukser og håndklæde.

21. apr. 2011

Yarn-bombing, Stefansgade, Nørrebro

Se, hvad vi opdagede på vej hjem fra legeplads i dag. 
Der er nogen der har yarn-bombet Stefansgade lige ved Jægersborggade/Nørrebroparken.






Og jeg elsker tanken om, at der har siddet nogen derhjemme og hæklet, og så sneget sig ud og hængt det op.
Det kan man da kun blive glad af.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...