Alle sider af bloggen

29. maj 2012

Sommerhat a la farmor

Jeg har syet årets sommerhat til Ella. Det er den helt klassiske model af Elsebeth Gynter fra "Børnetøj du selv kan sy" fra 70'erne. Jeg plejer at sy den i noget retro-blomster-mix, men Ella havde forelsket sig i en Marimekko rest, vi har fået af farmor. Og det lidt mere rolige mønster klæder virkelig hatten. Og barnet!
Jeg måtte snige nogle fotos, for hun havde faktisk ikke lyst. Men det ser så fint ud:-)




26. maj 2012

Sommer lagkage-give away



Jeg tænkte, at det var længe siden, jeg havde skudt en give-away igen. Denne gang bliver det lidt en surprise give-away, men kan godt afsløre, at det bliver i "den hæklede lagkage" genre. Det skal nok blive STORT!

Hop med på legen om en surprise give-away hæklet lagkage, og deltag!

Det bliver noget i denne stil (bare endnu bedre!)


Reglerne er:

1 lod for kommetar
2 lodder for kommentar + fast læser
3 lodder for kommentar + fast læser + link på din egen blog.

Vinderen trækkes ved 120 læsere.

Kh. MiA

24. maj 2012

Tidsfordriv og broderi



Jeg er startet på en broderi, som bare får lov at vokse og udvikle sig af sig selv hen ad vejen. Det her er status pt.
Jeg ved ikke hvad det skal bruges til. Nogen gode forslag?

22. maj 2012

En plads i solen

Jeg har været oppe før fanden fik sko på (kl. 05.00), jeg har været på arbejde i 8 timer, jeg har gået adskillige kilometer i brændende sol med en hel masse børnehavebørn. Jeg har købt ind, og planlagt resten af ugen. Jeg har svedt og drukket spandevis af kaffe for at holde gejsten oppe. Og nu synes jeg sgu lige, jeg fortjener en time i solen, med luft til mine skummetmælksblå-hvide ben og noget internet under åben himmel. Bliver det meget bedre? I think not!

20. maj 2012

Weekend i billeder

Vi har haft den bedste mine-ferie i meget lang tid. Det har været fire meget tiltrængte fridage og en lille forsmag på sommerferien - som jeg nu glæder mig umådelig med til.
Dagen i dag har stået på besøg hos farmor og farfar med have og solskin og tæpper på græsset. Og jeg fik lige stjålet en halv time til at fortsætte på mit broderi, som jeg stadig ikke ved, hvad skal blive til, men som bare får lov at vokse af sig selv.




18. maj 2012

Sommerhus drømme

Min søster og jeg (mest hende) er gået i sommerhus-selvsving. 

Vores forældre har lige købt sprit-nyt sommerhus, og det skal indrettes. Med masser af tapet og lyseblå sommerhus nuancer. 
Derfor er der i øjeblikket ivrig SMS-korrespondence mellem Østerbro og Nørrebro. Vi skal vælge tapet til børneværelset, til entréen og alle de andre steder vi kan klemme tapet ind.Vi kigger mest på denne hjemmeside. Og mest på tapeter (men også lidt på de andre fine ting). 

Tapet-dilemmaet står lige nu mellem disse to til børneværelset:

Seagull WallpaperBoat Wallpaper

Jeg er lidt i tvivl om det bliver for meget måge-stel (som i Royal Copenhagen)  med måge tapet, men på den anden side er det den HELT rigtige sommerhus-blå farve. 

Af metervarer (til puder og tæpper) er disse i spil:

Boats Cotton DuckLace Stripe Cotton DuckBoat Cotton DuckSpring Bouquet Cotton Duck


Derudover tror jeg, at jeg kommer til at bestille følgende:

Pack of 7 Girls Briefs - Days of the Week Puppies & Kittens Girls Pyjama Set   Cowboy T-Shirt Battleships Boys Pyjama SetSeaside Metal Bucket Cowboy Hand Towel 

Kig forbi www.cathkidston.co.uk og se også deres Queen Elizabeth-kollektion. Den er intet mindre end uundværlig!

17. maj 2012

Liebe


Jeg var inde i Liebe i Kompagnistræde i tirsdags.
Min mor havde fødselsdag i går, og vi skal til stor fødselsdag på lørdag. Jeg har bestilt et fint, fint navneskilt til min mor, og det er til mine forældres nye sommer hus (Smidstrup Strand here I come!).
Og så fandt jeg lige den her smørskål til mig selv. Jeg har købt én med lyseblå låg. Lyseblå, fordi det er et forsøg på at holde det lyseblå-tema i køkkenet.
Derudover købte jeg mormor og morfar kopper til mine forældre. Det er så gaven fra 5 af de 7 børnebørn. Det bliver en fødselsdag i Liebes tegn.
Fotos fra Liebe-shop.

 mormor-kop   morfar-kop

10. maj 2012

Karton pung

Min kollega viste mig den her i dag. Hun havde købt den i Berlin og taget den med hjem. Og det er:
En pung foldet af en juicekarton! Med en virkelig smart lukkemekanisme.
Måske ikke den mest anvendelige, måske ikke den kønneste. Men jeg er nødt til at lure den alligevel. For den er da super fin! Og lige i genbrugens tegn:-)




8. maj 2012

Pause


Hej igen.

Jeg har været væk.
Jeg haft brug for en pause fra blog-land og forpligtelser, og faktisk også en krea-pause. Det meste har stået på stand-by den sidste tid. Jeg ved ikke hvorfor... Men ind i mellem bliver jeg bare træt, træt, TRÆT.
Og ind i mellem (okay ofte) er det sgu hårdt at have tre små børn. Og et arbejde. Og et liv, som også skal hænge sammen med noget indkøb, og noget parforhold, og noget økonomi.

Godt jeg bor ved siden af Ricco's. Og har en halv time fra jeg afleverer børn til jeg skal på arbejdet. Til at tømme hovedet. Og falde ned. Og drikke kaffe. Alene.

God aften, og vi ses snart igen.

Mia
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...