Ja, jeg undskylder den ringe billede kvalitet.
Men det jeg ville vise var kran-skoven, som bl.a. kan ses fra Nordbanegade på Nørrebro. Det er selvfølgelig metro-byggeriet, jeg snakker om, og har man et barn, som bare er det mindste interesseret i maskiner, så er det her the place to be.
Der er lastbiler, kraner, store, store boremaskiner, larm og bil-os. Ikke fedt at bo ved siden af, men fedt at kigge på med børn.
Jeg er blevet lovet nogle "pædagogiske kig-huller" i hegnet, så børnene kan kigge ind på maskinerne.
Smut forbi en dag, og se også de fine, fine vægmalerier på Byens Hegn - det grønne hegn rundt om byggepladsen.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar