Alle sider af bloggen

14. jun. 2011

Køkkenhave

Jeg var på Bispeengens bemandede legeplads i dag, som også kaldes Den Runde. Den ligger bagved Netto i Hillerødgade på Nørrebro.
Og rigtig godt gemt bag de høje huse i Lundtoftegade, og lige i skyggen af noget motorvej.

I øvrigt en fed legeplads for både store og små, hvis der er nogen der mangler inspiration lørdag eftermiddag. 

Ved indgangen har et ældre ægtepar fået lov at dyrke en lille firkant jord, og de har lavet den fineste lille køkkenhave, midt i ghettoen og al betonen.
Sådan en fint lille lyspunkt!





13. jun. 2011

Tvillinge-info

Jeg er ved at samle alle mine tips og tricks til livet med små-tvillinger. Klik her hvis du vil vide mere!


Anton og Axel et par timer gamle.
På hhv. 3000 g og 3500 g.
STORE tvillingedrenge!

10. jun. 2011

Endnu en quiltet jakke

Tredje og sidste quiltede jakke fra min hånd denne sæson: En tøse-jakke til Ella, syet i hendes gamle KraghRosenberg babysengetøj.
Jakke mønsteret er lavet af Marapytta Line.


Kompromiset i denne jakke er Barbapapa foeret (næste foto) og paillietterne på ryggen, som viste sig at være en SUPER cool detalje! 
Man kan godt sy det på med maskine og længste stinglængde, men jeg knækkede to nåle, så jeg endte med at sy halvdelen på i hånden. Jeg limede paillietbåndet på med quilte-spraylim, så det ikke flyttede sig, mens jeg syede. Limen kan vaskes af med en våd klud.
Babuska knapperne er fra malika-rosa. Barbapapa stof fra Netto.




 Til efteråret skal jeg igang med drengejakker til Anton og Axel. Watch this space...

9. jun. 2011

Bare ben og våde tæer


På vej hjem fra syning hos Marapytta i går regnede det. Sådan noget lækker sommerregn med lune vandpytter. Så jeg tog turen Vesterbro-Nørrebro i bare tæer, Christiania-cykel og afklippede cowboy-shorts - den slags som jeg også gik med i 5. klasse. Ren nostalgi på en onsdag aften.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...