Alle sider af bloggen

21. jun. 2011

Sushi-og-Champagne-Tirsdag

Vi har en tradition hos os, som hedder Sushi-og-Champagne-tirsdag. Så lægger vi børnene  tidligt i seng og spiser sushi, og drikker lidt champagne og leger, at vi har fri for alle forpligtelser.
Kan anbefales!

Og her er så de sørgelige rester. Det smagte godt, alt sammen:)

20. jun. 2011

Bolsjestriper

I weekenden havde vi Karla til brunch med sin familie. Karla havde lige fået denne virkelig fine kjole fra Bonton i smalle røde og hvide striper. I øvrigt en simpel model, hvis man (som jeg) overvejer at sy noget lignende.


Jeg har prøvet at google stof i samme smalle stiber, men har ikke fundet det HELT rigtig endnu.

Til gengæld har jeg fundet nogle lidt bredere striper på www.stofogstuff.dk




Så jeg tror måske Ella (og jeg) kommer til at gå sommeren i møde i bolsje-striper!



18. jun. 2011

Lørdag i billeder

Alléen på Assistens Kirkegård


Ella og far

Ae ae, brormand....

Total vild ballon

Love! På fælledvej

Og lidt shopping.
En buksedragt fra Noa Noa Miniature. Så Ella har noget til sommerens fester. 

17. jun. 2011

Granny-stripes

Er i gang med et hæklet tæppe i granny-stripes.
Måske som barselsgave til min venindes datter, der kommer til efteråret?
Så kunne man måske hænge det over kalechen. Tænker det må være så rart at ligge i en barnevogn og kigge op på alle farverne og lyset, som skinner i gennem.



Hæklet i mønsteret 2 dobbeltestangmasker, 1 luftmaske. Simpelt og hurtigt!

Mere udførelig forklaring kan findes her

16. jun. 2011

Hæklet flag-ranke

Jeg har tidligere skrevet om hæklede flag-ranker i indlægget her.
Og jeg havde fundet en opskrift og det hele. Men når jeg har tid til at hækle, har jeg sjældent tid til at finde opskriften frem - for oftest er det, mens jeg putter børn, at jeg har tiden. 
Så jeg endte med en hjemme-lavet version, som er simpel, og fungerer. 




Jeg har brugt hæklenål str. 3. Synes den passer fint til både tynde og tykke garner. Jeg har hæklet af en masse forskellige rester, så kvalitet og tykkelse har varieret.

Start med 15 luftmasker.

Hækl to rækker dobbeltstangmasker (db-stng).

På 3. række springer du første maske over og rækker ender på 14 db-stgm.

På 4. række springer du første maske over og rækken ender på 13 db-stgm.

Osv...

Til sidst har du én maske tilbage og så er flaget færdig!

Giver det mening? Ellers spørg!
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...