Alle sider af bloggen

17. nov. 2011

Tårnlegepladsen, Østerbro


Har du været her?
Hvis ikke, så afsted med dig! Det er Københavns kommunes nye flagskib af en legeplads. Den ligger ved Riget, inde i Fælledparken i hjørnet nede ved Blegdamsvej. Og den er virkelig fed. Det kan afbefales, at forældrene kravler med op i Rundetårn, og som jeg, lade sig overraske og begejstre. Man skal helt op i toppen, mere siger jeg ikke. Men det er skønt.

16. nov. 2011

Kugler på række




Jeg er stadig igang med at udvikle mine kugler!
Her er det tre karry-gule på række på en hårspænde. Synes stadig min teknik skal forfines, men øvelse gør mester. Og det går hastigt fremad! 

15. nov. 2011

Hæklet muffin

Jeg er vendt tilbage til at hækle muffins efter at have lavet flere lagkager. Og jeg er ude i en ny muffin version - nu med hæklet bær på toppen. Er i det hele taget blevet grebet af at hækle kugler. De må kunne bruges til hårpynt, eller julepynt eller huepynt. Kugle-fotos følger!

14. nov. 2011

Strikket nederdel

Jeg fik strikket den her nederdel til Ella i weekenden. Jeg har fået gjort et indhug i alt mit restegarn og resultatet blev en multi-farvet sag med striber og hæklet bindebånd.
Og så blev det en nederdel, som rent faktisk passer i størrelsen. Det er altid lidt et sats, når det er egen opskrift. Men fin blev den. Og lækker varm om måsen her til vinter.

I dag står programmet på pasning af to styks syge unger med feber og hoste. Så mon ikke, jeg kan komme igang med mit næste strikkeprojekt, mens patienterne ser Ramasjang.

13. nov. 2011

The Kitty collection

Vi samler pt. alle Ella's små Hello Kitty figurer sammen. Planen er, at vi skal fylde hele hendes store nye sættekasse med Kitty'er. På én eller anden måde bliver det lidt mere tjekket når man organiserer det. Og så slipper jeg også for at samle dem op alle vegne. 
Ella har efterhånden en del. Og vi spænder fra Duplo-Kitty til viskelæder-Kitty. Og vi samler videre.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...