Alle sider af bloggen

12. dec. 2011

Gade-julekalender



I min gade har vi en fantastisk tradition: hvert år i december bliver gaden lavet om til én stor julekalender med 24 låger. 24 tal bliver delt ud til de 24 hurtigeste beboere. Og så skal man ellers pynte sit vindue efter alle kunstens regler. Det hele er arrangeret af Søllerødgade Vejlav og WiredArtGallery.
Vi har nr. 12 og gjorde i går klar til "vores" dag: 200 papir snefnug er klistret på ruderne, ikke kun i vores vindue, men i hele opgangen. 12-tallet er sat op og lyskæden på plads. Overvejer at hænge snefnug i træet foran opgangen for til at runde det hele af.
Nævnte jeg, at der er champagne på højkant til det flotteste vindue?
Og sidste års vinder havde bundet røde sløjfer på alle cykler, så konkurrence er hård. 
Kom forbi en dag og nyd udsigten.

11. dec. 2011

Adventsbrunch



Vi har spist adventsbrunch her til morgen. Det er den nye tradition herhjemme. I dag minus pandekager, men plus glade drenge, spejlæg og bacon.
Glædelig 3. advent herfra.
Kh. MiA

10. dec. 2011

Rod

Hvis jeg havde et arbejdsbord skulle det været rodet.
Her er det et snapshot af mit spisebord, hvor jeg i et sjældent ensomt øjeblik har klippet og klistret og sat perler på snor. Og ikke ryddet op.
Hvem der bare lige havde et arbejdsværelse! Med plads til rod. Og plads til mig:-)

9. dec. 2011

Vanteclips til voksne


Har opdaget, at i disse smartphone og børne-tider, hvor det tilmed er koldt, tager man vanterne af RIGTIG mange gange i løbet af en dag. Og jeg mister altid mine vanter.
Mine unger har alle vanteclips og så tænkte jeg, at dét er da ikke kun til børn. Det er da ligeså meget til mig!
Og dermed blev statement vante-clipsen født. Her i en hæklet neon udgave.
Og jeg syntes sgu det er smart-og praktisk. Og det pynter.

Hvad siger I? Holder det?

8. dec. 2011

Hæklet lampeskærm





Se, en hæklet lampeskærm! Det er da smukt, ikke?

Set hos Pip, men kommer oprindeligt herfra som er en super smuk børnebutik i Paris, OG en netbutik.

Julegaver, OUI!

Kh. MiA

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...