Alle sider af bloggen

21. feb. 2012

Se hvad jeg har vundet...


..hos MoreDeliSious. Glæder mig RIMELIG meget til at få denne fine gave her hjem. Jubii JAH!



Morgenboller




Nu er jeg jo på INGEN måde den store kok. Langt, langt fra...
Jeg holder mig helst laaangt væk fra køkkenet, hvis jeg kan (det kan man bare ikke helt, når man har tre børn og en kæreste, som kommer hjem efter kl. 18 hver dag. Nogen skal jo ligesom lave et eller andet til aftensmad, og det blev så mig...)
MEN jeg fandt engang i BoligLiv en opskrift på noget som hed "Lo's Slaskeboller". Og de er så ultranemme, at selv jeg kan være med:

1 pakke gær
1 liter lunken vand
1 kg mel

Røre, røre sammen, ind i køleskab natten over. Klask nogle skefulde på en bageplade næste morgen, og ind i en 200'c varm ovn. Og voila. Morgenboller og stor succes!

Det er da lige til at finde ud af (selv for mig.)

20. feb. 2012

Blogawards

Altså, jeg har modtaget hele 3 blog-awards den seneste tid. Og det er jeg selvfølgelig rigtig, rigtig glad for, og jeg har såmænd lige slået det hele sammen, og sender dermed nogle awards ud i blogland i samlet flok.

Jeg har fået denne blogaward med æblet fra Kristina, som har denne her blog.

Med æble-awarden er reglerne, at man skal:

1. Linke til den man har modtaget Awarden af (og indsætte Award billedet)

2. Give den videre til 5 andre bloggere, der har færre end 100 faste læsere

3. Svare på 5 spørgsmål


Og jeg har fået denne Leibster-blog award af både MosterMaja og Christina. Her skal man også nominere og linke til 5 blogs med færre end 100 faste læsere.




Jeg har nomineret de her 5 blogs med under 100 læsere, som jeg synes fortjener en award for deres skønne og inspirerende blogs.
  1. Mila fordi hun er sej, og fortæller råt for udsødet om sit liv med tvillinger, hus, arbejde, København, sig selv og livet generelt. Følg hende i tykt og tyndt.
  2. Sine fordi hendes blog bare appellerede til mig, lige med det vuns!
  3. Lysesød fordi hendes kager er for seje, og jeg godt kan se, at jeg har meget at lære på hækle fronten.
  4. Kristina, (som gav mig æble-awarden) fordi hun ofte finde fede ting til hjemmet, som jeg også vil have.
  5. Minimums, fordi jeg bare lige faldt over den og synes der var nogle gode indlæg, bl.a. ét med en brandbillampe, som mine ene dreng ville elske. Og så er det i øvrigt en blog som hører til en fin netbutik.
Spørgsmålene fra æble-awarden:
1. Hvorfor begyndte du at blogge?
Jeg begyndte at blogge i februar 2011. Og det var mest fordi, jeg var et sted i mit liv, hvor der skulle ske noget: jeg var på orlov med mine tvillinger, som ikke kunne få institutionsplads, jeg savnede mit "gamle" liv, mit arbejde, mine venner og min frihed (og en hobby), og var samtidig vildt meget i tvivl om hvilken retning mit liv skulle tage: starte ny kreativ uddannelse som håndarbejdslærer eller fortsætte med det, jeg allerede laver. Det er i øvrigt stadig noget, jeg tænker over...
Jeg har altid lavet krea-ting og syet og strikket meget, og jeg havde lyst til at have en platform at vise mine påfund og idéer på - og få respons. Med tre bitte små børn gav det mest mening at have en platform, man kunne styre hjemmefra, derfor blev det til en blog.

2. Hvilke blogs følger du?
Mange forskellige, men fællesnævneren må være blogs, som på den ene eller anden måde inspirerer mig: det kan være fede fotos, gode idéer, fantastiske DIYs eller smukke illustrationer.

3. Favorit farve(r)?
Himmelblå, hvid/sort, neon orange, koral...

4. Favorit film?
Ser helt ærligt meget sjældent film og tv, så PAS... (jeg falder i søvn, så snart jeg får sat mig ned, og har ikke været i biffen i 2-3 år)

5. Hvilke lande drømmer du om at besøge og hvorfor?
Jeg vil gerne til :
  • USA én gang til. Aller helst en shoppe-tur til New York med min søster og vores niece.
  • Italien, fordi der bare er lækkert all over! God mad, godt klima, flinke folk.
  • Og Australien, fordi jeg havde en fascination af alt australsk, da jeg var yngre (og i øvrigt fulgte med i kult/kitsch serien Neighbours).
God fornøjelse med awardsene!

Fætter/kusine LOVE!




Mine børn har de bedste fætre og kusiner! Intet mindre... Og den bedste mormor og morfar man kan tænke sig.
Mine overskuds-folkepensions-forældre har 7 børnebørn mellem 2 og 18 år.
De 5 mindste børnebørn er mellem 2 og 6 år, og de ser i hvert fald hinanden én gang om ugen. Og de to store på hhv. 13 og snart 18 er også gode til at være med. For selvom man er 13 år, går til ishockey og ser sej ud med hue, kan man jo godt lave modelérvoks med de små fætre og kusiner. 
Jeg er vildt lykkelig for min familie - store og små.

19. feb. 2012

Gårdfastelavn

Vi har holdt fastelavn i gården i dag. Men 60 slikposer (som Ella og jeg lavede) og 60 hjemmebagte fastelavnsboller (ikke mig! Heldigvis...)
Og to fastelavnstønder til et hold fint udklædte børn og et hold meget engagerede forældre. Det var simpelthen så hyggeligt!
Det er første år vi holder fastelavn i gården, og det var ligesom jeg tænkte, det skulle være. Hvor er jeg bare glad for at bo på Nørrebro! Her har man altså skønne naboer.

(Ella endte som prinsesse Rosenkind, med kæmpe kjole fra en kjolebutik på Nørrebrogade, hvor de sælger ALT i tyl og polyester til meget få penge. BR go home, det her er den ægte prinsesse vare!)



Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...