Alle sider af bloggen

27. feb. 2012

Et hemmeligt projekt


Jeg er typen, som virkelig kan begejstres over egne idéer (i øvrigt en egenskab jeg er glad for!). Jeg får faktisk helt ondt i maven af begejstring, når jeg har fundet på noget godt, og jeg bliver faktisk også tit så begejstret, at jeg er nødt til at SMSe min søster (på alle tider af døgnet) med krea-projekt idéer. Bare for at komme ud med det.

Og sådan var det idag. Faktisk midt på mit arbejde fik jeg en god idé. Jeg har længe tænkt på noget i dén retning, men den færdige plan dumpede ligesom bare ned i mit hoved, mens jeg stod der på job. Med forklæde på og byggede Rådhustårnet i mælkekartoner. Med 22 børnehavebørn.

Men den her idé, den er simpelthen for god til at dele med blogland...
Sorry. I må vente, til jeg er færdig.

Men jeg lover, det skal nok blive godt.

PS. Jeg kan godt afsløre, at der skal bruges tapet. Og klister. Og nok også en handyman med en skruetrækker. Og det kræver stensikkert en tur i Flügger.

Total krea-clifhanger!!!

26. feb. 2012

Bil broderi




Broderi er ikke kun for piger, og broderi kan være meget andet end sommerfugle og blomster (det glemmer jeg bare nogen gange). På én eller anden måde er det bare lettere at finde på noget i lilla og paillet, end i sort og bil. Men det lykkedes.

Her er det en bil fra noget japansk Enchiro-stof applikeret på grå H&M cardigan til Axel, som elsker biler.

Ro

Der er sket noget fantastisk...
Det er søndag morgen, kl. er ca. 9.00 og jeg er ALENE hjemme.
Med fødderne oppe, laptop, morgenmad og Oh Land på anlægget.
Ellers er der S.T.I.L.H.E.D.

Wow...

 

Forklaringen er at farmor har snuppet to børn med ud i forstanden til brunch og legeplads. Og faren har snuppet nr. 3 barn med til Meyer's bageri efter croissanter og morgenbrød. Og måske noget legeplad.

Det er jo som et lille mirakel.

God søndag fra sofaen på Nørrebro.

Kh. MiA

23. feb. 2012

Forårssko

Jeg tog i dag en lille smule forskud på foråret (og så i øvrigt også de første erantis i dag). For jeg har bestilt forårssko til Anton og Axel. Jeg har længe været glad for ByKier, hvor jeg har købt alle børnesko de sidste år. Og jeg elsker ankelstøvler med elastik, som disse.
200 kr per par er altså også lige til at klare, specielt når kvaliteten er i top, og pasformen skøn til mine drenges brede fusser. ByKier kan anbefales!



foto fra ByKier's hjemmeside

22. feb. 2012

Genbrug



Nogengange er man heldig når børnehaven smider ud. Jeg reddede den her rigtig lækre træ-æske med ruminddeling forleden. Æsken har engang for ikke så længe siden opbevaret et ægte hollandsk 70'er memoryspil. Nu skal den passe godt på min produktion af små hæklede kugler, elastiksnor og vintage perler. Jeg er i gang med den helt store hårelastik/spænde produktion. Mest til os selv, men råb op, hvis du vil have noget ligende.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...