Alle sider af bloggen

11. aug. 2012

Fancy camping

Har taget to birkestubbe med på legeplads i dag. Hvorfor tænker I? Jo, det er en gave fra min kæreste til min søster. Leveret pr. Christiania cykel med pit-stop på legeplads.
Min søster ønskede sig nogle meget dyre birke skamler fra Casa Shop. Hun fik to stubbe fra min svigermor's have. Og de vakte glæde!
Synes i øvrigt at det er super fancy camping stil med stub og kaffekande mit på Østerbro.
God sommerlørdag.
Mia

9. aug. 2012

Broderi udfordring

Min kære datter på 4,5 år ønsker sig en broderet ugle på sin sweat shirt. Det er ikke fordi der mangler ugler i børnemodebilledet, men Ella ønsker én med pallietter og som skal være HELT hendes egen. Derfor har jeg ladet mig udfordre og skal i gang med at brodere hendes ugle, sådan som hun har tegnet den. Altså børnetegning lavet til broderi. Lidt en udfordring, men interessant. Opfølgning kommer snarest:-)

8. aug. 2012

Back to reality

Jeg er SÅ meget ramt af post-ferie blues... det er satme hårdt at komme tilbage til virkeligheden. Jeg savner uendelig lange feriedage uden planer. Jeg savner sommervarme og glade børn. Jeg savner sand og strand. Og jeg synes, det er noget hø kun at se sine børn 1 time om morgenen og 3-4 timer om eftermiddagen. Hvor det hele i øvrigt går op i praktik og sure miner.

6. aug. 2012

Simpelt

...men funktionelt. Simple (tand)krus fra excel og sprittusch. Så tror jeg vist nok der er nogen der er færdig med at bruge min tandbørste. Tak.

4. aug. 2012

Perler

Jeg har holdt lang ferie fra bloggen. Og været fuldstændig uden for internet rækkevidde og med én kanal på tv'et. Skøn ro!
I mens har jeg eksperimenteret med perler. Altså mini Hama. Resultatet er blevet rigtig fint. Lige en syslen som passer til mit langsomme sommer tempo.
Mia
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...