Alle sider af bloggen

29. jan. 2012

Kusine kjoler




Jeg havde virkelig brug for at koble hjernen fra torsdag aften efter en heftig arbejdsdag. Jeg satte mig ved symaskinen, lukkede af for omverdenen og samlede alt det stof, jeg havde liggende, som jeg vidste, at Ella kunne lide. Resultatet blev kjolen på nederste foto. En symfoni af stof, som heldigvis endte i den harmoniske ende af farveskalaen. Ella elsker den, og grunden til den er krøllet på fotoet er, at den har været i brug siden fredag morgen.
I går fik jeg syet en kusine-kjole til kusine Ingeborg, som fylder 4år  i februar. Det er den øverste kjole. Samme mønster + en masse rester.

Mønsteret er et (meget) tilpasset ét fra "Børnetøj du selv kan sy" af Hanne og Sofie Meedom, tilsat lommer og åbning med bånd i halsen, i stedet for elastik. Stoffet er en god blandning af retro-stof fra Husflid, en gammel dug, lyserødt stof købt hos Stofdillen til INGEN penge, hvidt stjernestof fra Stof2000 og en rest af noget Amy Butler-stof købt hos Malika-Rosa.

Ingen kommentarer:

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...