Vi tog en skøn søndagstur i dag. Alle 5. Og det var spontant og super skønt. Det er længe siden, vi har været på tur sammen alle sammen, men det er fedt at glemme rengøring og vasketøj og madpakker, og bare hoppe op i Christiania cyklen, forbi kiosken og så til Frederiksberg Have og se på elefanter.
Der var nogen, der blev meget mudrede, der var nogen, der råbte højt til elefanterne, og der var nogen, der løb og løb ned ad bakken. Der var juice og rosiner og nødder og æbler og skide god stemning!
Mens alle (som i alle tre børn og 1 stk. far) sov til middag, fik jeg startet på den første af tre overgangsveste til ungerne. Ella var med i Stof2000 i går og vælge stof til sin vest og hjalp med at vælge til drengenes. Den nye vest bliver samme model, som Ella har på på foto nr. 2, men desværre uden vinger, for der var simpelthen ikke nok stof! Anton og Axel får ens veste i mælkedrengestriber. Opfølgning kommer.
God søndag aften fra os på Nørrebro.



2 kommentarer:
Lyder som en skøn søndag! Hvor er det en fin vest Ella har på! Glæder mig til at se hvad du får laver til foråret!
Jeg blev færdig i går aftes, men havde en meget sur pige til morgen som ikke ville stå model.
Men jeg skal nok få sneget et foto afsted:)
Send en kommentar