Alle sider af bloggen

19. aug. 2012

Dette er IKKE ...

-et krea indlæg.
-et indlæg spækket med fede links.
-et indlæg med fantastiske ideer til kommende projekter.
Det er bare sådan ét "hey se lige mig, mens jeg ligger her og kigger ud og vandet" indlæg.
For vi har været i sommerhus i weekenden. Og lige præcis i denne weekend gik der nogle ting op for mig:
1. Vi er ude på den anden side. Tvillingeforældre vil uden tvivl vide, hvad jeg mener. Vi er kommet gennem tunnellen af synkrongråd, stress og forfærdelig alt overskyggende træthed. Nu er vi "bare" en familie med 3 børn. Og tingene kører sgu fint! Alle børn sover til kl. 8 (halleluja!) og vi har ét ble-barn tilbage. Det tog 2,5 år, men føler jeg faktisk, at vi er tilbage på sporet, og at jeg er mig selv igen. Og dog, for...
2. Jeg tror sgu jeg er blevet voksen. Al den krise og søvnmangel og tre børn har bare sat sine spor og ændret noget i mig. Og nu er jeg også blevet 30 år. Og så slog det mig pludselig i går på vej hjem fra stranden med verdens bedste børn og mest tålmodige kæreste - at jeg måske alligevel ikke opfatter mig selv som 18 årig længere. Men som en "voksen".
Det blev ikke et krea indlæg, men et tænksomt indlæg:-)

2 kommentarer:

Sara Marie sagde ...

Vel egentlig ikke den værste baggrund at blive voksen på? - og voksen betyder heldigvis ikke kedelig... Ikke altid, i hvert fald! ;)

Line sagde ...

Det er godt at høre at der er lys for enden af tunnellen. Også selvom det betyder man bliver voksen ;-). De kan heldigvis stadig fremkalde det barnlige i os.
Kh rvillingemor til 21 mdr gamle twins

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...