Alle sider af bloggen

18. okt. 2012

Anemonevej

Vi er taget op i sommerhuset, som ligger på vejen med det skønne navn Anemonevej.
Jeg har sy projekter med i tasken, og de ligger, og venter på en rolig aften med sovende børn. Indtil det bliver tid til at finde symaskinen frem (i øvrigt min mors gamle brun/orange Singer, som jeg lærte at sy på som barn) ligger stoffet og pynter på bænken. Trykket lavede jeg på workshop hos Anne Nowak, og det er "hønsestrik på tryk". Motiverne er dels fra den gamle klassiker "Hønsestrik" af Kirsten Hofstätter (staves det mon sådan?), dels selvopfundne. Den opmærksomme læser kan se at Anemonevej går igen i trykket. Og det er jo heldigt, det er sådan et pænt vejnavn, når nu det er kommet på tryk.
Hej fra mig på Anemonevej!

Ingen kommentarer:

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...