Alle sider af bloggen

12. jun. 2015

Sistema og lidt om orden.



Jeg er en sucker for orden. Og gennemsigtig plastik opbevaring. Jeg har mange, mange plastik kasser til stof, garn, perler, legetøj, sommertøj, vintertøj...
Det er praktisk, de kan komme i opvaskeren og man kan SE, hvad der er i kassen! What's NOT to love?
Jeg har kastet min ubetingede kærlighed på new zealandske Sistema. De er fri for phatalater og BPA. De fås i en væld af farver (hvilket jeg egentlig ikke synes, er et plus) og de forhandles bl.a. i Kvickly, hvor jeg slår mine folder mange gange om ugen. 
Vi (læs: mig) har længe overvejet noget at have morgenmadsprodukter i. Ungerne kan ikke hælde op fra en stor papæske med en løs pose i. Det er noget rod. Derfor blev jeg så glad, da jeg fandt de her morgenmadsholdere fra Sistema på www.babygear.dk. De kan have en hel pakke corn flakes, de passer til resten af min plastik opbevarings show, og jeg synes sgu egentlig ikke, de er værst at se på. I hvid altså. 
Jeg tror jeg må have mere Sistema. Ordnung muss sein. Eller noget. 

x mia

19. okt. 2012

Hæklet svink-ærinde

Sidder egentlig og hækler en kage, men måtte altså lige lave en afstikker i form af et lille græskar, her i anledning af Halloween. Egentlig er jeg ikke meget til Halloween, men vi var inde i Tivoli og se 100.000 græskar, og det var altså rigtig, rigtig fint. Så måske jeg overgiver mig. I hvert fald til idéen med efterårspynt.
Jeg er ingen ørn til at videregive hjemmelavede hækle opskrifter, men hvis du vil lave den samme så starter du med en cirkel. Lad være med at hækle en perfekt kugle, men gør den lidt bredere

18. okt. 2012

Anemonevej

Vi er taget op i sommerhuset, som ligger på vejen med det skønne navn Anemonevej.
Jeg har sy projekter med i tasken, og de ligger, og venter på en rolig aften med sovende børn. Indtil det bliver tid til at finde symaskinen frem (i øvrigt min mors gamle brun/orange Singer, som jeg lærte at sy på som barn) ligger stoffet og pynter på bænken. Trykket lavede jeg på workshop hos Anne Nowak, og det er "hønsestrik på tryk". Motiverne er dels fra den gamle klassiker "Hønsestrik" af Kirsten Hofstätter (staves det mon sådan?), dels selvopfundne. Den opmærksomme læser kan se at Anemonevej går igen i trykket. Og det er jo heldigt, det er sådan et pænt vejnavn, når nu det er kommet på tryk.
Hej fra mig på Anemonevej!

16. okt. 2012

Efterårsferie



Øjebliksbilleder fra en efterårsferiedag.

Vi holder efterårsferie. Og det er min første rigtige efterårsferie, siden jeg selv gik i skole.
Det er bare mig og ungerne, der har fri, og det er simpelthen SÅ fedt. Tror måske, det er den bedste ferie i året (efter sommerferien), og det bliver ikke sidste gang, vi holder den.
Programmet har været overskuelige. Lidt gæster, lidt hygge, lidt Ramasjang, lidt biograf med farmor, lidt Tivoli med mormor og i dag legepladsen i Baldersgade - bare os fire.
I morgen kører vi i sommerhus med faren. Jeg har pakket noget så sjældent som SY projekter! Juhu. Og skal selvfølgelig hækle på give-away kagen.

Holder I efterårsferie?

Mia

15. okt. 2012

Vinder



Jeg har lovet at trække en vinder fra min sommer give-away, som har kørt siden maj måned (!).
Vi er nu over de 120 læsere, som var målet, og i sidste weekend lovede jeg at trække en vinder.
Med hjælp fra www.random.org blev det kommentar nr. 14, som vandt. Og det er denne dame her. Så hun må lige sende en kommentar min vej, så jeg kan få sendt kagen af sted til den rette adresse. 
(Den mangler i øvrigt det sidste touch, så den bliver ikke sendt i morgen...)

Tusinde tak for deltagelse!

Mia

7. okt. 2012

Pinterest

Jeg kom( faktisk helt tilfældigt) til at finde mig selv på pinterest. Det er altså lidt sjovt! Kig her og se noget Hama-sjov fra min hånd. Blev faktisk selv lidt inspireret, og kan vist godt begynde at tænke i julekort og perle syning igen (julegaverne skal jo også laves.)

Keyhanger Julekort BELLA OG BROR Hama i yndlingsfarver

6. okt. 2012

Tiden går...


...klokken slår. Og jeg er virkelig ikke den mest produktive blogger pt.
Hverdagen har virkelig bidt sig fast her efter sommer-og det er allerede OKTOBER! Hvad sker der lige for dét?
Men her er jeg. Med et billede, som meget godt rammer fokus. Mine skønne (og selvsagt tidskrævende) børn, hhv. Anton, Ella og Axel. Ikke at vi fodrer ænder i al den tid mor IKKE blogger i, men vi bruger meget tid sammen - og sådan skulle det jo også helst være.
Og så er jeg bare mega træt når ungerne sover, så der er ikke meget aften til at være kreativ/blogger i.
Men jeg slår et slag for at komme tilbage:-)

Jeg har nu lukke for tilmeldinger til give-awayen. Vi er jo over 120 faste læsere, faktisk 125 hvilket jo er ret STORT! Tusinde tak til alle. Jeg trækker en vinder i løbet af ugen, og hækler desuden på livet løs, for præmien er slet ikke klar. Jeg håber, den bliver værd at vente på.

Nu vil jeg udnytte at ungerne (og kæresten) sover. Og så vil jeg hive min gamle symiskine ud og støve den lidt af. Har lovet mindste niecen et par nederdele, da damen ikke vil gå med andet.

Hav en herlig aften.

Kram fra Nørrebro.

Mia

27. aug. 2012

Biller på tryk

Jeg tillader mig lige at linke og låne et foto fra Anne Nowak. Var på workshop i lørdags og det var fedt. Må virkelig anskaffe mig en pære og nogle rammer, så jeg selv kan fremstille og lave tryk derhjemme. Men indtil da kan jeg kigge på mine fine ting og tænke over alle de tegninger, jeg skal lave inden næste workshop. Det blir stort:)

foto lånt hos www.annenowak.blogspot.dk

26. aug. 2012

Dagen derpå

...så sådan føles det lidt. Var til Anne Nowak workshop i går og det var intensive 6 timer. Bagefter var vi til pizza hos min workshop makker med alle vores børn og mænd, og så cyklede vi hjem gennem Kbh. - trætte og glade. Med sovende børn og cykellygter på (det er jo allerede mørkt kl. 21!)
Nu er der togbane på sofabordet og kaffe. Og jeg er helt træt efter alle de indtryk fra i går. Og hovedet er fuld af ideer til næste workshop.
Skal nok vise resultatet fra i går. Men skal lige drikke mere kaffe:-)

24. aug. 2012

Workshop-forberedelser

Jeg skal på Anne Nowak workshop i morgen. Og jeg skal have noget med, som skal trykkes på tekstil. Jeg var helt blank i går, da jeg begyndte at tænke i motiv. Selvfølgelig starter jeg også næsten dagen inden og har max stress over manglende inspiration og havde derudover tekniske problemer med printer. Men nåede frem til denne tegning, som tager udgangspunkt i noget papir-collage, jeg lavede engang i foråret.
Jeg ved ikke helt, om det er fedt, men har købt ind til at trykke på børnetøj, så det er nok meget passende.
Glæder mig i hvert fald helt vildt til at se, hvad dagen i morgen bringer!
Mia

22. aug. 2012

Low-tech smart phone

Mine børn ELSKER mobiler. Mest min mobil, som de spiller spil på, men også legetøjsmobiler - gerne BR-pink prinsesse mobiler med dårlig lyd (som utrolig hurtigt går i stykker).
Min kæreste er så heldig, at han har sit eget træværksted, så jeg bestilte tre stykker krydsfinér i str. 5x10 cm og ca. 2 cm tykke.
Og det er der altså kommet 3 styks smart-phones ud af!
Altså nogle rimelig low-tech smart-phones, men de er customized med navn og ynglings apps. Som en kitty-app, en løve-app og en is-app. Og selvfølgelig facebook, noget analogt ur, tænd og sluk knap og et neon kamera bagpå.
Og det kan godt være, at de ikke kan sige en lyd eller har "rigtige" knapper, men de er sindssyg populære.








19. aug. 2012

Dette er IKKE ...

-et krea indlæg.
-et indlæg spækket med fede links.
-et indlæg med fantastiske ideer til kommende projekter.
Det er bare sådan ét "hey se lige mig, mens jeg ligger her og kigger ud og vandet" indlæg.
For vi har været i sommerhus i weekenden. Og lige præcis i denne weekend gik der nogle ting op for mig:
1. Vi er ude på den anden side. Tvillingeforældre vil uden tvivl vide, hvad jeg mener. Vi er kommet gennem tunnellen af synkrongråd, stress og forfærdelig alt overskyggende træthed. Nu er vi "bare" en familie med 3 børn. Og tingene kører sgu fint! Alle børn sover til kl. 8 (halleluja!) og vi har ét ble-barn tilbage. Det tog 2,5 år, men føler jeg faktisk, at vi er tilbage på sporet, og at jeg er mig selv igen. Og dog, for...
2. Jeg tror sgu jeg er blevet voksen. Al den krise og søvnmangel og tre børn har bare sat sine spor og ændret noget i mig. Og nu er jeg også blevet 30 år. Og så slog det mig pludselig i går på vej hjem fra stranden med verdens bedste børn og mest tålmodige kæreste - at jeg måske alligevel ikke opfatter mig selv som 18 årig længere. Men som en "voksen".
Det blev ikke et krea indlæg, men et tænksomt indlæg:-)

18. aug. 2012

Mens vi venter på solen...

... så fiser vi den af i sommerhuset. Vi tog herop i går da der var nogen, der snakkede om sommervejr og 30 grader. Ligent hænger der tunge grå skyer. Men hvem klager når mormor bager kage, ungerne leger i haven og moren får sneget noget dameblad hen i sofaen.
God lørdag.
Mia

15. aug. 2012

Onsdag farve koordinering

I dag blev dagen jeg fik luftet min vintage kjole, som min søster fik reddet fra et dødsbo i opgangen. Faktisk er jeg totalt farvekoordineret i koral. Med både negle, sko og kjole. Føler mig meget tjekket på en onsdag!

11. aug. 2012

Fancy camping

Har taget to birkestubbe med på legeplads i dag. Hvorfor tænker I? Jo, det er en gave fra min kæreste til min søster. Leveret pr. Christiania cykel med pit-stop på legeplads.
Min søster ønskede sig nogle meget dyre birke skamler fra Casa Shop. Hun fik to stubbe fra min svigermor's have. Og de vakte glæde!
Synes i øvrigt at det er super fancy camping stil med stub og kaffekande mit på Østerbro.
God sommerlørdag.
Mia

9. aug. 2012

Broderi udfordring

Min kære datter på 4,5 år ønsker sig en broderet ugle på sin sweat shirt. Det er ikke fordi der mangler ugler i børnemodebilledet, men Ella ønsker én med pallietter og som skal være HELT hendes egen. Derfor har jeg ladet mig udfordre og skal i gang med at brodere hendes ugle, sådan som hun har tegnet den. Altså børnetegning lavet til broderi. Lidt en udfordring, men interessant. Opfølgning kommer snarest:-)

8. aug. 2012

Back to reality

Jeg er SÅ meget ramt af post-ferie blues... det er satme hårdt at komme tilbage til virkeligheden. Jeg savner uendelig lange feriedage uden planer. Jeg savner sommervarme og glade børn. Jeg savner sand og strand. Og jeg synes, det er noget hø kun at se sine børn 1 time om morgenen og 3-4 timer om eftermiddagen. Hvor det hele i øvrigt går op i praktik og sure miner.

6. aug. 2012

Simpelt

...men funktionelt. Simple (tand)krus fra excel og sprittusch. Så tror jeg vist nok der er nogen der er færdig med at bruge min tandbørste. Tak.

4. aug. 2012

Perler

Jeg har holdt lang ferie fra bloggen. Og været fuldstændig uden for internet rækkevidde og med én kanal på tv'et. Skøn ro!
I mens har jeg eksperimenteret med perler. Altså mini Hama. Resultatet er blevet rigtig fint. Lige en syslen som passer til mit langsomme sommer tempo.
Mia

22. jun. 2012

Nike+Liberty



Nike Liberty Timeout Women's Hoodie


Jeg sidder lige og leder efter noget løbetøj og jeg er lidt glad for Nike. Og så faldt jeg over dette: Nike og Liberty of London er gået sammen om en kollektion. Så kan man endelig forene glæden ved Liberty og glæden ved at løbe - nu i smart Liberty løbetøj. Fedt!
Kan købes her http://store.nike.com
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...